Debat arrangementer
På denne side finder du de debatskabende arrangementer vi afholder.
Arrangementet vil være bygget op med en der holder et foredrag og der vil efterfølgende være mulighed for at stille spørgsmål og debat.
Kommende arrangementer
08-04-2026
Finn Nørbygaard: Mine op- og nedture ... og hvad jeg lærte af det!
I samarbejde med Hinnerup Bibliotek- og Kulturhus præsenterer vi Debatarrangement med Finn Nørbygaard ONSDAG DEN 8. APRIL 2026 kl. 19:00-21:30 i UHRESALEN på Hinnerup Bibliotek- og Kulturhus, Skovvej 18, 8382 Hinnerup. Finn Nørbygaard tager dig med på en rejse gennem livets højder og dybder: fra succes på landets største scener til økonomisk ruin og ny begyndelse. Med humor og ærlighed deler han erfaringer om, hvordan kriser kan give indsigt og livsgnist. En inspirerende fortælling med både grin og stof til eftertanke. Finn Nørbygaard har smagt succesens sødme, men han har også prøvet nedturen, da bøtten vendte. De 6-stjernede anmeldelser blev afløst af tæsk fr pressen i sådan en grad, at live som showbizze ble sat på pause og erstattet af en uddannelse som psykoterapeut og foredragsholder. Og nå ja, så investerede han sine showbiz-penge i IT Factory og mistede rub og stub! I dag kigger Finn tilbage på et liv, hvor han har opdaget. at livskriser som eksistentiel angst, professionelt sammenbrud og økonomisk ruin, kan være en velkommen invitation til, at man mister facaden og møder sig selv med ærlighed. Sålede har Finn flere gange oplevet, at der skal en livskrise til, for at opleve at livsgnisten vender tilbage!