Aflyst - Hospitalsklovnen Trudi/ Gitte Møller Madsen.

Jeg er en af de "gamle" erfarne hospitalsklovne.

Jeg har været uddannet hospitalsklovn siden 2006 og har holdt foredrag siden 2007. Inden da arbejdede jeg i mange år som pædagog og bruger mit kendskab til børn i alle aldre rigtig meget i mit arbejde som hospitalsklovn.

Kombinationen af artisteri, empati og relationsarbejde er helt perfekt.

Jeg arbejder som hospitalsklovnen Trudi på Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus), på Viborg Børnepsykiatriske afdeling, på hospice, i specialinstitutioner, og med demente borgere på plejecentre rundt omkring i Danmark.

I mit foredrag møder i min klovn.  Jeg fortæller lidt om, hvordan det hele startede, historien bag hele hospitalsklovneriet og om vores organisation og uddannelsen. 
Og så skal i høre om, hvad det egentlig er, en hospitalsklovn kan – om vores metode, og om hvordan vi bruger den i praksis, med udgangspunkt i historier fra de forskellige afdelinger.

Nogle af stikordene er nærvær, tillid, at rumme det hele, se mennesket bag sygdommen, glæde, grin og ballade, tårer, angst og vrede, teamwork med læger og sygeplejersker, at lytte med hjertet, kærlighed.

Debatarrangemenet med Hospitalsklovnen Trudi / Gitte Møller Madsen er den 19/5-2022 kl. 19.00

Billetter kan købes her https://favrskovbib.dk/arrangementer/foredrag-debat/hospitalsklovnen-trudi-0