Vi starter en ny sæson den 10/8-2020 i covid-19 skygge

Kære alle


Så starter vi op på en ny sæson i covid-19 skygge.

Det bliver undervisning og praktiske ting der bliver anderledes end vi er vant til, men ved fælles hjælp, klarer vi det nok.

Vandholdene:
Kvinderne får dameomklædningen ved siden ad bassinet, der må kun være 12 personer af gangen, og er vi flere, må der være nogen der venter omklædte inde ved bassinkanten
Mændene får herreomklædningen ved siden ad bassinet, der må kun være 12 personer af gangen.

Når du kommer ind er der håndsprit, som jeg regner med at I bruger.

I receptionen kan I købe en polet til nøgler til skabene, de bliver nemlig sprittet af flere gange om dagen.

I kan også tage værdigenstande med ind til bassinet i en plasticpose.

Vores omklædningsrum er kun godkendt til 12 personer, og derfor er der visse ting jeg vil præcisere.

Der skal være 1 meter mellem hver inde i omklædningen. Vis hensyn til andre ved at overholde det.
Hvis der på visse hold er flere end 12, skal man vente med at gå ind i omklædningen så der kun er de 12 ad gangen. Når de første er bruset af og kommet i badetøjet, skal de banke på døren inden de rykker ind på bassinkanten ovre ved ribben/instruktørgraven.

Underviserne kalder jer ind alle sammen, inden dem der har været i vandet får lov til at gå ind i omklædningen.

Man holder til højre, og ellers følger underviserens anvisninger.
Kom i så god tid, at alle er ude inde andre går ind.
Der er også håndsprit inde i omklædnings rummene


Gulvholdene:
Skal have eget lagen med, da vi så undgår at skulle af spritte madrasserne.

Lunge Koret:
Er i aktivitetslokalet Plejecenter Hinneruplund, Herredsvej 16, 8682 Hinnerup

Der er håndsprit og en tommestok de 3 steder vi har undervisning.

Vi vil følge alle de sundhedsfaglige retningslinjer, der er fra myndighederne, og jeg håber at alle vil hjælpe til, at vi får afviklet undervisningen på en sundhedsfaglig måde, så vi holder afstand, af spritter, og møder ikke op hvis man føler sig dårlig.

Kompensation for ikke afholdt undervisning. (tilbagebetaling)
Du vil blive kompenseret for den undervisning, du har betalt for, men ikke modtaget.

Du har følgende muligheder:
- Du vil få beløbet i rabat ved tilmelding på et kursus i den kommende sæson, eller
- ved indsendelse af dine kontooplysninger overfører vi beløbet til din konto snarest.
Hører vi ikke fra dig vil du automatisk bliver tilmeldt samme kursus i efteråret men til nedsat pris.

Priserne er sat op med 25 kr. til henholdsvis 625 kr. for vandhold og 725 kr. for gulvhold, dog er tirsdagsholdet kun sat op til 625 kr.

Tilmelding til næste sæson vil blive udsendt i juli.

Hvis du har spørgsmål, må du endelig ringe eller skrive.

Med venlig hilsen

Ib Østergaard
Skoleleder
22880716
Favrskov-Aftenskole.dk
Hindhøjen 145, 8382 Hinnerup

dof